søndag den 12. februar 2012

Copenhagen

Så er jeg hjemme fra CPH, og sikke en dejlig tur med masser af mad. Føler lidt at det eneste jeg har lavet derovre, er at spise, men det har været FANTASTISK!

Da jeg kom i fredags var jeg nede og kigge i butikker, rettere mest Illum om Magasin, det var sgu lidt koldt.



Men fik købt lidt, en cardigan fra H&M, OPI neglelak i metallic, armbånd fra COS i skønne farver, nogle ørestikker og vanter. Jeg fik frokost inde på Meyers Deli i Magasin, og lad mig lige sige, at det er en smuuule grænseoverskridende at sidde og spise alene, ved godt, det måske er noget man tit gør i København, men i Aarhus, der gør man det altså ikke. Men hvor følte jeg mig sej, da jeg sad der (single) og alene, og ved I hvad det er/var faktisk ikke slemt.


Da jeg landede hos min veninde på Vesterbro, stod den på skøn mad og dejligt selskab, vi sluttede aften af med X Factor, dejligt afslappende og hyggeligt. Hun havde lavet en sprød pizza, carpaccio og til slut ost.

Så kom dagen, hvor jeg skulle spise på Brdr. Price's restaurant og jeg havde sommerfugle i maven! IH!
Vi startede dagen tidligt med god morgenmad og hygge med Mads og Monopolet.


Derefter stod den på frokost på Told & Snaps og sikke nogle gode smørrebrød - virkelig! Men næste gang tror jeg ikke, at jeg skal være så grådig, kunne knap nok spise min ribbensteg. Men godt, det var det! Her er endnu flere madbilleder. Fik også købt lidt fra Stilleben og Gaga støvler fra Vagabond - jeg er en lykkelig og mæt pige.



Jeg undskyld alle de madbilleder, jeg spiser (læs æder) tydeligvis som en gris, so sorry :)

SÅ blev det aften! Målet var snart i sigte og sommerfuglene opførte sig som om det var sommer! Vi startede ud i baren med et glas prosecco og oliven, mens vi ventede på bord i spisekøkkenet.
Efter omkring en halv time, 3 kvarter fik vi vores bord, og vi kom til at sidde næsten ved siden af deres dukketeater (hvis I har set programmerne, bliver det vist i Tivertifald Kylling, haha), det kunne ikke være bedre!

Her fik vi serveret deres brød med hjemmelavet smør, namme nam.
Hvad bestilte jeg/vi så?
Jeg bestilte foie gras og moules mariniéres et frites, og min veninde skagen skinke og steak-frites.

Her kan I se,  det jeg ville kalde "The Hall of køkkenudstyr" og et lille sødt dukkekomfur.

Vi sluttede aften af med et stykke citrontærte til deling. Tusind tak Maiken for den bedste julegave man kunne ønske sig!
Søndag stod på afslapning og morgenmad sammen med min fætter inden jeg skulle hjemad. Vi spiste på Café Slabberas på Enghave Plads, skønt og hyggeligt sted med gamle møbler og god morgenmad med øko æg.

Nu er jeg flad eller rettere fed med alt den mad puh. God Søndag derude!

1 kommentar: